Home Veflinge-nyt Lektiecafe og kontaktfamilie til syriske flygtninge

Lektiecafe og kontaktfamilie til syriske flygtninge

0 2626

Har du lyst til at give en hjælpende hånd som kontaktfamilie eller i lektiecafeen? Så læs videre her:

På lokalrådets generalforsamling udtrykte de syriske flygtninge et stort ønske om at få en dansk kontaktfamilie. Det vil sige en familie der kan hjælpe med at fortælle hvad der står i breve de får tilsendt. Hjælpe med at komme i banken, tage dem med på en cykeltur, eller hvad de nu ellers har brug for. Er det noget for dig, så sig til. Som det ser ud nu, har vi brug for kontaktfamilie til 5 mænd, og til 1 ægtepar med 2 børn på henholdsvis 3 år og 3 uger.  I kan også deles om at være kontaktfamilie.

Den ene mand bor i Særslev og får familiesammenføring med kone og et sæt tvillinger på 8 år, om et par måneder. Da han er den eneste flygtning i Særslev, opholder han sig meget i Veflinge, og vil meget gerne flytte hertil.

 Vi vil også starte en lektiecafe. Har du lyst til at bruge et par  timer om måneden, enten som kontaktfamilie, eller på lektiecafeen, så sig til. Vi starter op på tirsdag fra kl. 14.30-16.30 i fælleshuset på Lindebo, Lindebjerghave. Mød op der eller giv besked såfremt du er interesseret. Det bliver de dage de ikke går på sprogskole,  tidspunktet bliver når I der har lyst til at hjælpe kan.

Måden at kommunikere på indtil videre, er via en app på telefonen. Den er let installeret hvis du har en smartphone. Den ene mand, Alaa, er meget god til engelsk, og kan oversætte.

Mød op og være med til at sætte dit præg på god integration. Det er meget givende. Det eneste de ønsker er at starte en ny tilværelse uden krig, død og ødelæggelse. Deres højeste ønske er at klare sig selv, altså lære dansk og få et arbejde. Her er en elektriker, en mekaniker, en VVS´er, en landskabsarkitekt, og  en farmaceut.

Du er også velkommen til at skrive eller ringe for at høre nærmere på amdalskov@mail.dk, eller 26181919