Home Authors Indlæg afAnne Margrethe

Anne Margrethe

183 INDLÆG 0 COMMENTS

Nyeste forskning lige til dig. Hvilke løsninger skal vi satse på for ikke at ødelægge biodiversiteten.

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring’. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad med honningbien? 

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem.

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot ”en pose af protein med noget genmateriale indeni”. Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.

Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.

Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.

Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de ”tænker” og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem

.Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning og -udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet

0 225

Først afholder forsamlingshuset generalforsamling.
Så drikker vi kaffe mens vi snakker udviklingsplaner for Veflinge.
Derefter afholder lokalrådet generalforsamling.
Kom og giv dit bud på hvordan du synes Veflinge skal se ud. Hvad mangler der i byen, hvad skal forskønnes. Du har her muligheden for at sætte dit præg på Veflinges fremtid.
Det er mandag d. 23. marts kl. 19:00 i forsamlingshuset

Begge Generalforsamlinger afholdes ifølge vedtægterne.
Vi glæder os til at se dig og ikke mindst høre din mening.
Alle er velkomne

0 101

Næste livestreamforedrag handler om Kvantecomputerne. Lær om den i et sprog vi alle kan forstå. Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og herefter vil du høre om en ny ”kvanterevolution” som åbner perspektiver for teknologier som virker netop i kraft af atomers og molekylers kvantefysiske opførsel.
Der foregår især en intens forskning i kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid.
En ny teknologisk milepæl blev nået i efteråret 2019 hvor Googles kvantecomputer Sycamore udførte en særlig beregning som den kun brugte 200 sekunder på at udføre. Hvis den samme beregning skulle udføres på verdens største supercomputer, skulle den bruge 10.000 år på det!

I foredraget vil du høre hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

På skolen i Veflinge.

Einstein publicerede den 30. juni 1905 sin ’specielle relativitetsteori’ og præsenterede dermed en teori der siden er blevet undersøgt i stor detalje – såvel teoretisk som gennem eksperimenter. På trods af mange fysikeres omhu med at teste teorien, er det endnu ikke lykkedes at finde fejl eller mangler i den.

I foredraget vil du, ved hjælp af simple animationer, få indsigt i nogle af den specielle relativitetsteoris mest overraskende konklusioner: at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber, men afhænger af bevægelsen af den person der beskriver de fysiske størrelser. Du får også forklaret Einsteins berømte ligning, E = mc2.

Du vil også få præsenteret en række af teoriens tilsyneladende paradokser – som fx det såkaldte tvillingeparadoks og stangspringerparadokset – sammen med deres løsninger. Tvillingeparadokset betyder fx at den danske astronaut Andreas Mogensen nu har forlænget sit liv med et kvart millisekund. Sådanne ”paradokser” er dermed eksempler på udfordringer til teorien der har vist sig at have den modsatte effekt som en klar understøtning af den.

Du vil blive introduceret til hvordan det såkaldte ækvivalensprincip kan føre os til indsigt i Einsteins ’generelle relativitetsteori’ der viser os at lysets bane gennem rummet er krum og at tyngdekraften påvirker lysets farve.

Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universite

0 187


Kom indenfor på museet, der i år bliver
100 år.
Du får samtidig lejlighed til at besøge
dette spændende museum og at bidrage
til Mitraniketan skolen i Sydindien.
Den fulde entre går til arbejdet i Mitraniketan
i Kerala i Sydindien.
Rundvisning på museet – Museet har 100 års
jubilæum 2020
Tid: Torsdag 23. januar kl. 19.00
Sted: Nordfyns Museum i Bogense
Pris: 50 kr.
Fortæller: Palle Petersen – museumsleder
K. Viswanathan
(1928/02/08 - 2014/04/28) Viswanathan stiftede i
1956 skolen i Kerala beregnet for kasteløse børn i
alle aldre.
Benyt chancen for at se museet indefra!

0 192

Tirsdag d. 28. januar kl. 19-21

Du har mulighed for at deltage i en enkelt yogaften, og samtidig være med til at støtte et sprændende skoleprojekt i det sydlige Indien. Yogaunderviserne Britt og Linda indbyder dig til en inspirerende yogaaften, hvor de underviser, men hvor det samlede kursusgebyr går ubeskåret til skolen Mitraniketan i Kerala.
Dette er både for jer, der vil have en ekstra hyggelig yoga-aften. Men også for dig eller din nabo, der bare vil prøve yoga en enkelt gang.
Pris: kr. 50.
Frugt og drikkevarer kan købes.

Så er det igen tid til byens dag i Veflinge.

Nyd vores efterhånden berømte kaffebord, undervejs krydret med vores nye vikar-pæst, Martin Wemmelunds fortælling: At bære sin kultur med sig til udlandet – en fortælling om sin tid som præst i den danske menighed i Paris

Til forskel fra mange andre er vi danskere indrettet sådan, at vi bærer vores kirke og kultur med os, når vi rejser til udlandet. I stil med sneglen. Men også i stil med mange af de mennesker, der i de senere år er flygtet eller indvandret til Danmark fra fremmede lande. Spredt rundt omkring i verden findes der danske kirker, der også fungerer som samlingssteder for dansk kultur. Her er en lille oase midt i det fremmede, hvor man kan mødes til dansk gudstjeneste og synge de kendte salmer, men hvor man også samles til kulturelle begivenheder, foredrag, koncerter og meget mere. Og en del af de danske udlandskirker driver også skolevirksomhed, hvor ikke mindst danske børn i udlandet kan lære og holde det danske sprog ved lige.

Martin Wemmelund har været præst i fem år i en af de danske udlandsmenigheder – kirken i Paris – og vil i sit indlæg fortælle om det sprudlende liv i en sådan menighed. Og også gøre sig nogle tanker om hvad disse erfaringer betyder for vi danskeres holdninger til nye danskere fra andre lande.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Billede1.png