We-turn i Kirkeskoven
Glæd jer til d. 3. marts fra 9:00-11:30!
We-Turn, er en dag for alle i Tab et ton i Veflinge, hvor vi inviterer til en formiddag med forskellige lege og aktiviteter i det fri omkring Veflinge. Så inviter gerne jeres venner med, alle er velkomne
Formiddagen vil byde på:
– Bålhygge og varm kaffe/te
– Udendørs lege
– Teambuildingsaktiviteter i små grupper
– Nye fællesskaber
– Mulighed for at sætte tankerne i gang omkring ens handleplan
Mødestedet bliver Veflinge Kirkeskov ved shelteren. De 2.5 timer vil foregå ude under åben himmel OG vi har bestilt sol. Vi tager nok alligevel varmt tøj med, hvis det nu er… I kan jo gøre det samme.
Mængden af fysisk aktivitet indebærer nogle gåture, lege og udfordringer, der skal løses i små grupper. Man kan blive beskidt. Vi vil primært være omkring shelteren og vi arbejder på at kunne bruge skovområdet bag shelteren. Det vil der blive fulgt op på senere. Der vil undervejs altid være mulighed for at tage en lille pause omkring det varme bål.
Så I ikke vores tidligere opslag i gruppen, er vi to idrætsstuderende fra Syddansk Universitet i Odense, som gerne vil bakke op omkring jeres projekt. Derfor tilbyder vi denne mulighed, og vi håber I vil være med. Meld venligst tilbage inden d. 24/2. (Jer der ikke er på Facebook melder tilbage til Anne Margrethe)
Vi glæder os til at se jer!
Venlige hilsner fra Thor og Lærke 🙂