Home Arrangementer i Veflinge Fremtidsworkshop d. 14. oktober KL. 18:30

Fremtidsworkshop d. 14. oktober KL. 18:30

0 668

Veflinge vision 2030 Sæt kryds i kalenderen
Torsdag d. 14. oktober afholdes Fremtidsværksted, som workshop, som led i en Bæredygtig Lokal UdviklingsProces i Veflinge. Vi får hjælp af Tyge Mortensen, som forsker i lokal landsbyudvikling og projektmager Helene Simoni Thorup.

Nogle af jer har udfyldt et “trendspotting” skema, så vi kan se hvad det er I tænker på i Veflinge. Men vi vil gerne have mange flere svar. Det er et stort skridt vi tager – så jo flere der giver sit besyv med, jo bedre. Det tager lidt tid at udfylde – men det tager også tid at planlægge Veflinges fremtid. Du kan udfylde det på dette link. Spørgeskema: Trendspotting i Veflinge – Google Analyse
Skriv gerne dine egne kommentarer der hvor du selv synes det er relevant.

Vi skal sætte et eller to landsbymål for hvert af de 5 overordnede punkter:

1. Bæredygtigt lokalsamfund
Bosætning, fastholdelse af borgere, inkluderende, skole, Brugs, de gode historier, eller………..

2. Biosfæren
Bekæmpe klimaforandringer, sikre rent vand, biodiversitet, bæredygtig energi og forbrug, friluftsliv, genbrug (tøj, bøger andet) eller…………….

3. Samfundet hvor vi tager os af hinanden og lever det gode liv
Sikre stærke fællesskaber og institutioner, sikre et sundt liv, de unge ældre, eller……………

4. Økonomi
Fremme innovative tiltag, infrastruktur, lokal turisme, tilflytning, eller………….

5. Partnerskaber
At skabe fælles fodslag for en fælles fremtid foreninger imellem. At skabe stære dialog med kommunen, eller………….

Det er jer der bestemmer 🙂 Det bliver rigtig spændende. Det foregår i Forsamlingshuset.

Alle er velkomne – for alle har en ide eller to når vi kommer igang med snakken.

På vegne af BLUP-styregruppe og Lokalrådet

Anne Margrethe Dalskov tlf: 26181919 mail: mail@amdalskov.dk