Sponsorcykelløb i Veflinge lørdag d. 12. august kl.13-14

Vidste du at Danmarks første Tour de France deltager var fra Veflinge? Kom og hør lidt mere om ham og se og hep på de 40 ryttere dyste om at køre flest omgange. Det bliver festligt og fornøjeligt. 

Har du ikke fået købt en kontrakt, hvor du kan vinde mange fine præmier, så kontakt Bjarne på tlf: 27100300 eller køb på pladsen mellem 12:00-12:45 på lørdag. 

Bankospil i Veflingehallen

Bankospil i Veflingehallen torsdag d. 10. august kl. 19:00. Dørene åbner kl. 17:30. Der er mange fine præmier og sidegevinster. Veflinge- og puljespil. Tombola. Der kan købes øl, vand, kaffe/te og hjemmebagt kage

Sportsuge i Veflinge

Sportsuge i Veflinge

Så er der sportsuge i Veflinge
Det er fra søndag d. 6. august til lørdag d. 12. august.
Under “begivenheder” her på siden, kan du se meget mere om de enkelte aktiviteter.
Der er Veflingeløb, Super-cup, Banko, gadeturnering, og sponsorcykelløb, hoppeland, pølsevogn og meget andet. Kom og mød alle de andre i Veflinge og vær med til at støtte arbejdet i idrætsforeningen. SES VI?

Sangaften i kirken, torsdag d. 15. juni kl. 19:00

Sangaften i kirken torsdag d. 15. juni kl. 19:00

Vi synger som vi plejer nogle af årstidens dejlige sange og salmer.

Nyt koncept skal afprøves. Jeg har inviteret vores menighedsrådsformand, Doris Krarup Mogensen til at vælge tre sange/salmer som har særlig betydning for hende. Doris fortæller og vi synger sangene.

Der vil være en pause med forfriskninger og derefter synger vi igen.

Vel mødt.

Lars Nicolajsen, Organist.

Veflinge – billigt til ervherv

Bosæt dig med dit erhverv i Veflinge

Har du set Veflinges film om det at drive erhverv i Veflinge? Hvis ikke, så se den her: Veflinge on Vimeo
Veflinge byder dig og dit erhverv velkommen. Vi har billige byggegrunde, hvorfra det også er muligt at drive liberalt erhverv. Du kan se byggegrunde og priser her: Nordfyns grundsalg – Udstykning (kortinfo.net)    Vi har skole til og med 6. klasse, børnehave, dagpleje, mange sportsgrene og masser af liv og fællesskab. Har du spørgsmål, så kontakt Lokalrådet, så vil vi finde svar. 

Lokalrådets generalforsamling

Onsdag d. 19. april kl. 19:00 i Veflingehallens cafeteria afholdes generalforsamling i Lokalrådet. Kom og hør hvad lokalrådet har lavet det forløbne år, og hør nærmere om hvad der er på programmet det næste år. Du kan høre hvad de næsten 60.000 kr., som vi har søgt og fået fra en af Nordfyn kommunes puljer, skal bruges til af byforskønnelse på Bystævnet. Bystævnet, der hvor byens flagstang står, blev etableret under besættelsen i 2. verdenskrig, som en lokal protest. Her skal byens nye vartegn, sættes op, og der bliver opsat Gabionbænke, som lokale kræfter sørger for bliver lavet. Der skal også laves byforskønnelse foran forsamlingshuset henad Bystævnet og forbi Lillegaden. Vi har i det forløbne år fået lavet 2 film om Veflinge, den ene er målrettet nyt erhverv den anden målrettet til tilflyttere. Du kan se dem begge til generalforsamlingen. Vi skal have revideret vores vedtægter, du finder både de gamle og de nye forslag på veflingeportalen under referater.
Du behøver ikke at være bange for at blive valgt ind, med mindre du brænder for at gøre Veflinge til et endnu bedre sted at bo. Vi mangler ikke medlemmer til rådet.

Spirituel sundheds- og helsemesse


Se udstillere og behandlere her


se udstillere og behandlere her

Skal du prøve noget du aldrig har prøvet før, eller noget du har haft lyst til, men ikke fået prøvet. Så er muligheden her nu. Klik på de grønne knapper til venstre og se alle behandlere og udstillere.
Forsamlingshuset sælger noget drikkeligt og noget spiseligt i løbet af dagen.
Det er SØNDAG D. 5. MARTS kl. 10-16 i Veflinge forsamlingshus.
ARR: Veflinge Lokalråd, Branding-gruppen.

Tegningsblanket til Veflinge Butikshus Aps

Tegningsblanket til Veflinge Butikshus Aps

Tegningsblanketter til Veflinge Butikshus Aps ligger i Brugsen, hvor de også kan afleveres. Vil du hellere selv printe og udfylde blanketten hjemme kan du downloade den her.

https://www.veflingeportalen.dk/veflingeportalen/wp-content/uploads/2023/02/Tegningsblanket-Veflinge-Butikshus.pdf

Hygge mad og fællesskab i Forsamlingshuset, onsdag d. 8. februar, kl. 17:00

Vær med til årets første fællesspisning i forsamlingshuset.
MENU: Forloren hare, eller vegetarisk forloren hare med kartofler, sovs, surt, bagte rodfrugter og salat.
PRIS: voksne kr. 60, børn 3-12 år kr. 25. 
TILMELDINGSFRIST: 1. februar 2023.  
tilmeld i brugsen eller på MobilePay: 5662PS (antal personer og vegetarmad)
PROGRAM: 
Kl. 17:00 Dørene åbner
Kl. 18:00 Spisning
Kl. 19:00 quiz
Kl. 19:30 Fællessang