Styregruppen for Kirkeskoven har fået bevilliget kr. 50.000 af en pulje Nordfyns kommune og landdistriktsrådet har oprettet for projektet i landdistrikterne. Pengene skal bruges til en bålhytte i kirkeskoven. Styregruppen er i fuld gang med at søge penge til etablering af stisystem, beplantning, borde/bænkesæt og meget mere. Følg med på siden her og bliv opdateret på hvordan det skrider fremad med at etablere Veflinges nye rekreative område. Læs videre “Bålhytte til kirkeskoven”
Halloween i Veflinge søndag d. 26. oktober i hallen
KOm til årets Halloween der i år foregår i hallen, med udskæring af græskar, ansigtsmaling og meget andet. Eller du kan lave din egen most og tage på byvandring. Det starter kl. 13:30 med kage og kaffe. Har du ikke fået tilmeldingsseddel kan du printe den ud herfraKOm til årets Halloween der i år foregår i hallen, med udskæring af græskar, ansigtsmaling og meget andet. Eller du kan lave din egen most og tage på byvandring med Svend Erik Sørensen. Det starter kl. 13:30 med kage og kaffe. Har du ikke fået tilmeldingsseddel kan du printe den ud herfra
Læs videre “Halloween i Veflinge søndag d. 26. oktober i hallen”
Motetkor i kirken alle søndage indtil december
Kirkekor til alle og Gudstjenester i Veflinge
Sognepræsten i Veflinge, Ole Hansen, har orlov indtil engang i december. Det betyder, at hans embede passes af hans vikar, pastor Gertrud Yde Iversen fra Løgumkloster samt af nabopræster. Derfor har Veflinge Kirkekor, der består både af et ungdomskor og et voksenkor, besluttet at medvirke ved samtlige gudstjenester indtil Ole Hansen er tilbage, således at den lokale tilknytning til kirken sker på en lidt ny måde. Det forholder sig sådan, at hver præst ofte har nogle foretrukne kernesalmer, som menigheden er fortrolig med, og når det er andre præster, synges der af og til nye salmer på nye melodier – der er jo trods alt næsten 800 salmer at vælge imellem i salmebogen. Bl.a. derfor er det en styrke ved gudstjenesterne, at der er et kor, som i forvejen har lært salmerne, et kor som menigheden så at sige kan støtte sig til.
Spejderne i Veflinge/Morud
Veflinge-Morud gruppen er en spejdergruppe beliggende i Morud Skov midt imellem Veflinge og Morud. Lige nu er der omkring 25 spejdere i alderen 7 til 14 år.
Måske er det noget for dig? Se mere på Veflinge-Morud spejdernes website
Åben by i Veflinge lørdag d. 20. september fra kl. 9:00
Billige byggegrunde og aktivt landsbyliv
- Tryg skolevej til dine børn
- Skole 0-6 klasse, DGI-børnehave
- Lokalbrugs
- Hal, Idrætsanlæg og ny multibane
- Fællesskab og rigt foreningsliv
- Fibernet
- Skønne naturoplevelser i gå eller cykelafstand
Din guide står klar til rundvisning på skolen, fremvisning af byggegrunde, børnehave, kirke og en dejlig natur. Ca. 45 minutter. Kort sagt – kom og se vores: Veflinge – liv og fællesskab – vi har også plads til jer.
Læs videre “Åben by i Veflinge lørdag d. 20. september fra kl. 9:00”
Lær at lave Tapas/spansk mad onsdag d. 8. oktober kl. 17:00 OBS: dato flyttet til 8. oktober
Først er der en kort introduktion til hvad Tapas/spansk mad er for noget. så skal der smages på spanske specialiteter og catalansk tomatbrød. Og så skal I selv i gang.
Der er købt ind og der er opskrifter. Vi laver mad i 2 timer og derefter sætter vi os til bords og smager alle de lækre retter. Spansk omelet er garanteret en af dem, resten er overraskelser. Vin til maden kan købes billigt. Pris for kurset kr. 380.
Lokalrådsmøde 1. september kl. 19.30 i konfirmandstuen
Mandag d. 1. september kl. 19.30 er der lokalrådsmøde. Det foregår i konfirmandstuen fra. kl. 19.30. Alle er velkomne
“By night” i Veflinge d. 5. september 2014
Hygge og fællesskab, står den på, når bogerforeningen sammen med forsamlingshuset byder på open by night i Veflinge. Grillen og boderne åbner kl. 18:00.
Der vil der være god musik og mulighed for at gøre en god handel. Men vigtigst af alt – kom og vær med til at skabe en hyggelig stemning. Det foregår på pladsen foran mekanikeren og Lokalbrugsen.
Multibane i Veflinge
Lørdag d. 14. juni var en glædens dag i Veflinge. Jury Jørgensen og Torben Eriksen holdt orienterende møde omkring etablering af multibane, for alle i Veflinge.
Lokalrådet tilmelder sig blomstrende landsby
Lokalrådet har besluttet at tilmelde sig udviklingsprogrammet blomstrende landsby. Det er et landsdækkene program der er lavet for at få landsbyer til at blomstre op. Du kan se mere på www.blomstrendelandsby.dk. Hvis du synes det ser spændende ud, og du har lyst til tilbyde din hjælp, er du hjertelig velkommen. Men der kommer meget mere om projektet senere når vi får lidt mere indsigt i det arbejde der skal laves.
