Nytårsløb d. 31. december 2014
Traditionen tro er der nytårsløb igen i år med start fra hallen kl. 9.30 for gående og kl. 10.00 for løbere.
For 3. år i træk afholdes der NYTÅRSLØB i Veflinge. De foregående år har der været omkring 50 deltagere til løbet, som er et privat initiativ i samarbejde med LokalBrugsen og VGIF.
Det foregår den 31. december 2014 og er for hele familien – både de løbende og de gående. Efter løbet er LokalBrugsen vært med et glas champagne/sodavand og kransekage og vi ønsker alle hinanden godt nytår.
Det er gratis at deltage og løbet starter ved hallen kl. 09.30 for gående kl. 09.45 opvarmning for løberne v/ Løbeklubbens trænere Andy & Stephanie Nør Nielsen kl. 10.00 for løbere
Der er ingen startnumre eller tidstagning – vi løber udelukkende for hyggens skyld. Ruten er 5 km, men har du lyst et par ekstra km, kan du forlænge turen med den stiplede linie til ca 7 km eller løbe 2×5 km (se vedhæftede kort). Hunde er velkomne, men de skal føres i snor og være i stand til at færdes roligt blandt andre hunde og mennesker – efterladenskaber fjernes naturligvis af ejer.
Det er muligt at invitere andre med via begivenheden “Nytårsløb i Veflinge” på Facebook.