Hjælper i Lektiecafe for flygtninge, er det noget for dig?
Kunne du tænke dig at få indsigt i en helt ny verden og tage del i en vellykket integrering? Det er hyggeligt, lærerigt og spændende. Der er et par af de faste hjælpere der starter på uddannelse og som derfor ikke kan nå at komme. Det er torsdage fra kl. 16-18.
De syriske flygtninge er mellem ca 20 og 50 år. Det er søde og rare mennesker, der rigtig gerne vil lære dansk, dansk kultur, skikke og hvad der ellers foregår i Danmark. Vi hjælper dem med deres lektier, med at læse breve der kommer og hvad der ellers måtte vise sig. Til gengæld hører vi om arabisk kultur, bliver inviteret på arabisk te og meget andet. I løbet af den næste månedstid kommer Aiham og Khalils koner og børn. Børnene skal i modtageklasse i Otterup, konerne skal til lær dansk i Odense, og kommer så også i lektiecafeen. Der kommer oftest mellem 6 og 9. Udover lektiecafe laver vi forskellige sociale arrangementer. Vi har været cyklende til Rosenfestival, ved stranden, holdt bålaften, været på havevandring været i den fynske landsby.
Har du lyst – så mød bare op enten en tirsdag eller torsdag fra 16-18.
eller kontakt Line t. Nielsen på tlf. 2812 5330, eller Anne Margrethe Dalskov på tlf. 2618 1919.