Godt nytår
Veflinge lokalråd ønsker alle et godt nytår, med tak for det gamle. Tak til alle jer der har deltaget i stort og småt i byen. Det er jer der er med til at give Veflinge et stort sammenhold.
Skal vi gøre 2020 til året hvor fællesskabet slår alle rekorder? Det kan vi gøre ved at tage vores nye nabo i hånden, og fortælle om børnehave, skole, arrangementer i byen. Vi ser frem til at se jer allesammen.
Første arrangement er gymnastikafdelingens Fitness Tryday. Søndag d. 12. januar fra kl. 10:30 kan du prøve alle hold gratis, og få brændt en masse kalorier af. Se mere, og tilmeld dig på www.vgif.dk.