Generalforsamling i Lokalrådet onsdag d. 8. april kl. 19:00
Veflinge lokalråd afholder ifølge vedtægterne generalforsamling onsdag d. 8. april kl. 19:00. Generalforsamlingen afholdes på skolen i Veflinge. Ud over generalforsamling har vi nogle rigtig spændende indslag. Vi har lige fået syriske flygtninge til Veflinge. Kom og hør om Syrien og hvorfor folk flygter. Hør om låneudvikling og -muligheder i udkantsdanmark. Se “kirkeskoven i miniformat og kom med dine ideer. Vi har foreløbig fået 2 syriske flygtninge til Veflinge, efter alt at dømme kommer der et par stykker mere. Vi har fået organist Svend Erik Sørensen, som underviser på sprogcafeen i Odense til at komme, sammen med et par af underviserne der selv er flygtninge. De vil fortælle lidt om Syrien og hvordan det er at være flygtning. Gunnar Engelstad har kreeret “Kirkeskoven” i miniformat. Her kan du se hvordan vi har tænkt os at den skal se ud, med stier, vådområde, skov bålplads, græsarealer mv. Og vi håber på at lige netop du kommer med dine gode forslag til hvordan kirkeskoven skal se ud. Derudover kommer boligchef Brian Petterson, Realkredit Danmark og fortæller om lånemuligheder, lånemarkedet generelt og hvad der lægges vægt på ved vurdering af huse her ude på landet.
Har du forslag til Lokalrådets arbejde, er du hjertelig velkommen til at sende en mail, eller ringe til Anne Margrethe Dalskov på mail: amdalskov@mail.dk, mobil: 26181919.