Danmarks bedste karatekæmper kommer til Veflinge
Jonas Pallesen, der er et af de allerstørste navne inden for karatesporten i Danmark, kommer til Veflinge søndag d. 10. februar!
Christian Enggaard, som har startet karatetræning for børn i Veflinge sidste år, har fået Jonas til at komme ud på skolen, hvor han vil undervise børnene fra KarateKlub Veflinge.
Er du interesseret i at se, hvordan det foregår, er du velkommen til at komme ud og kigge på skolen fra kl. 11:45 til 13:45.