Home Authors Indlæg afAnne Margrethe

Anne Margrethe

183 INDLÆG 0 COMMENTS

0 73

5. Januar.

På en tur rundt gennem det meste af Veflinge, var det dejligt at se at der var pænt ryddet op efter nytårsaften. Når der så samtidig viser sig årets smukkeste morgenhimmel kan man da kun blive glad. Glad for at bo i Veflinge

Hvis du har spist for meget hen over jul og nytår, så er her en chance for at forbrænde en god del kalorier af. Det kan også være anledningen til at prøve en ny aktivitet, eller måske er det nu, du skal gribe chancen for at komme i gang med at træne.

Veflinge gymnastikafdeling, holder åbent hus på skolen i Veflinge, søndag den 12. januar 2020 kl. 9:30 -15:00, for at vise vores fantastiske fitness aktiviteter. Noget for dig? Tag fat i dine naboer, kollegaer, venner og tilmeld jer på www.vgif.dk. Her kan du også læse om de forskellige hold og tidspunkter. Vi har MTB, zumba, naturtræning, Truntegymnastik, krop og styrke, pilates, spinning, jumping fitness, løbefitness, krop og styrke, cirkeltræning, gåtur på programmet.

Det er helt gratis at deltage. Frokost, vand, kaffe og kage kan tilkøbes.

Alle er velkomne

Fakta om Fitness Tryday
Fitness Tryday er en landsdækkende event, der holdes den anden søndag i januar i foreninger landet over. Idéen er, at man kan prøve diverse fitnessaktiviteter, og f.eks. teste om pilates eller naturtræning er noget for én, inden man tilmelder sig et hold og binder sig for resten af sæsonen. Eventen er for alle uanset alder og niveau, og håbet er, at flere efterfølgende har lyst til at dyrke motion og melder sig ind i en forening. Det er Bevæg dig for livet – Fitness, den fælles fitnessafde- ling for DGI og GymDanmark, der overordnet står bag Fitness Tryday. Selve arrangementerne står de lokale foreninger selv for.

Kontakt: kontakt Anne Margrethe Dalskov hvis du har spørgsmål til dagen.

0 284

Veflinge lokalråd ønsker alle et godt nytår, med tak for det gamle. Tak til alle jer der har deltaget i stort og småt i byen. Det er jer der er med til at give Veflinge et stort sammenhold.

Skal vi gøre 2020 til året hvor fællesskabet slår alle rekorder? Det kan vi gøre ved at tage vores nye nabo i hånden, og fortælle om børnehave, skole, arrangementer i byen. Vi ser frem til at se jer allesammen.

Første arrangement er gymnastikafdelingens Fitness Tryday. Søndag d. 12. januar fra kl. 10:30 kan du prøve alle hold gratis, og få brændt en masse kalorier af. Se mere, og tilmeld dig på www.vgif.dk.

0 198

Hvert år dør omkring 4.200 mennesker i Danmark for tidligt, og endnu flere bliver syge og indlagt på hospitaler, på grund af luftforurening. Luftforurening kan føre til sygdomme i luftveje og hjerte- karsygdomme. Men nyere forskning tyder nu også på at luftforurening også påvirker forekomsten af andre af de store folkesygdomme – herunder diabetes og Alzheimers.

Men hvor kommer de forurenende partikler og gasser fra, i hvor store mængder og hvilke er værst? Mennesket har altid produceret og udsat sig selv for luftforurening – især fra forbrænding; fra fx bål, brændeovne eller bilmotorer, men også via landbrugets udslip af ammoniak. Blæsten transporterer forureningen i atmosfæren tusinder af kilometer og en stor del af luftforureningen i Danmark kommer derfor fra udlandet, ligesom vi selv eksporterer vores luftforurening til vores nabolande. Naturen selv producerer også forurenende partikler og gasser som vi påvirkes af – de kommer fra fx skovbrande, vulkanudbrud, ørkenstøv og saltpartikler fra havet.

Forskerne kan spore kilderne til partikelforurening med avancerede kemiske analyser af molekylære sporstoffer. Når vi brænder træ og planter, omdannes eksempelvis cellulose til sukkerstoffer som bliver en del af partiklerne i røgen. Sådanne specifikke stoffer anvender forskerne til at spore kilder til forurening af luften – selv i fjerne arktiske områder.

Men hvad er egentligt de vigtigste kilder til luftforurening med partikler både lokalt og globalt? Hvilke effekter har de på miljøet, klimaet og vores helbred? Og hvordan påvirker klimaforandringer luftforureningen i fremtiden? Få svarene fra en kemiker og en læge der forsker i luftforurening og hvordan den påvirker vores sundhed?  

0 186

Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

0 122

Vi glade for, at vi nu kan tage vores nye boring i brug og sende vandet herfra ud i ledningsnettet for at bringe det helt rene vand ud til Veflinge Vandværks medlemmer. Det vil vi gerne fejre ved et lille arrangement, hvor vi vil være værter ved øl, sodavand og rent Veflinge-vand med ”hapser” til.

Vi mødes i teltet ved Veflinge Vandværk (bag Brugsen) kl. 10 lørdag d. 23. november 2019.

Derefter vil der være mulighed for at se den nye boring. Vi går/cykler ud til boringen ved Sdr. Esterbølle omkring kl. 10.45. Der er ca. 3,5 km ud til boringen, og der kan være vådt og mudret, så tag tøj og fodtøj på efter vejret.

Mvh Bestyrelsen

Find vej: Gå til højre ad vejen ved gadekæret i Sdr. Esterbølle og drej til højre ad en markvej lige efter gården på højre hånd. Følg markvejen til du når et hus før skoven og drej til højre lige før huset. Der er en lille trampesti ind i skoven, der fører hen til den lysning, hvor boringen er. Turen fra Veflinge Brugs er ca. 3,5 km

0 141
  1. søndag i advent. 1. december kl. 16:00

Kom til hyggelig juletræstænding på p-pladsen overfor forsamlingshuset. Julemanden kommer også forbi. Forsamlingshuset er vært for kaffe/te, saft og æbleskiver. Ses vi?
Hilsen Julenisserne og forsamlingshuset

0 141

Tirsdag d. 12. november kl. 19:00 på skolen i Veflinge.
Istiderne har tydeligt præget landskabet i Danmark. Hør hvornår og hvordan de danske smeltevandssletter og morænelandskaber blev skabt – og hvordan istiderne stadig har indflydelse på landskabets udvikling i dag

I første del af foredraget kan du høre om hvordan klima og pladetektonik over det meste af Jorden konkurrerer om bjergenes højde og form. Dernæst vil du høre om hvordan istiderne omformede bjergene i Norge og Sverige og frigjorde de materialer som senere endte med at udgøre det danske landskab. Hør endvidere om hvordan forskerne i et nyt laboratorium på Aarhus Universitet bruger kosmisk stråling og computersimuleringer til at afsløre hvordan Skandinaviens bjerge med høje flader og dybe fjorde har udviklet sig over millioner af år. 

I anden del af foredraget vil du se highlights fra den nyeste forskning i istidernes Danmark. Med nye digitale terrænkort løftes sløret for helt nye detaljer i istidslandskaberne fra forskellige dele af Danmark. Du vil også se eksempler på de enorme mængder ler og sand isen og vandet flyttede rundt på. Fx blev der alene i Vendsyssel under den seneste istid, Weichsel-istiden, hvert år aflejret ler og sand svarende til 200.000 lastvognlæs – og det stod på i 100.000 år.
Istiderne har også indflydelse på hvordan landskabet udvikler sig i dag idet eftervirkningerne fra isens tyngde stadig får det meste af Danmark til at hæve sig – og det er gode nyheder da havspejlet nu stiger som følge af global opvarmning.