Arbejdet i Kirkeskoven
Så er der gang i kirkeskoven. Tomas Bak har pløjet jorden. Thomas Rytter har sået græs tilsat blomsterfrø. Blomsterfrø og græs har Borgerforeningen givet penge til. Menighedsrådet og andre har samlet sten. Vagn graver har tromlet, og nu er stykket snart klart til at blive slået for første gang.
Vi har valgt at leje en del af stykket ud i år, fordi vi ikke kan nå at få gang i det hele. Det betyder at det ikke er groet til i skidt, når vi skal i gang med skovrejsning, oprensning af sø mv.
Det første arrangement på Kirkeskovens areal bliver Sct. Hans bål.
Vi når nok ikke at få bålhytten op inden da. Men den kommer op snarest mulig. Vi har også 2 borde/bænkesæt klar. I løbet af sommeren går vi i gang med at genetablere den gamle kirkesti på tværs af stykket.
De næste planer vi har er etablering af en amfiscene, så kan der afholdes koncerter hvis man har lyst til det.
Her er billede fra stenopsamlingen –
det var god træning for lår og baller.